Hvem er vi?
Den 1. juli 2016 åbnede vi HelseHuset i Nakskov. Vi – Anne-Mette & Peder Poulsen – er begge to opvokset på Lolland. Peder i Nakskov, og Anne-Mette på Fejø.
Det var i mange år en stor drøm for os at åbne en butik i vores by. En butik, som skulle bære præg af Bæredygtighed, Økologi, Sundhed og Trivsel samt en butik, hvor vores kunder skulle føle, at de havde fået en positiv oplevelse. Drømmen blev virkeliggjort og vi er stolte af at være en del af Nakskovs handelsliv. Vi tror på vores by og synes at Nakskov har meget at byde på – både som handels stad men bestemt også naturmæssigt.
Butikken startede som en traditionel helseforretning, men inden for ganske kort tid, blev den især præget af kundernes behov og vores stigende interesse for at sammensætte en unik butik, hvor udvalget var både spændene og anderledes.
I foråret fik vi ideen til også at åbne en webshop. Ikke fordi vi på nogen måde ønsker at flytte vores aktiviteter væk fra den fysiske butik i Nakskov – tværtimod. Vores ønske er at gøre det muligt for endnu flere kunder at handle i HelseHuset og vi vil gøre os umage for, at dette også skal være en oplevelse.
Vi glæder os til at se jer – både i Søndergade 15, Nakskov og på www.helsehuset-nakskov.dk.